Vi er

 

Barnets stemme

Projekt "barnets stemme" ledes af to søstre fra Vejle,

Billedkunstner Lene Juhler og Socialfaglig konsulent

Sanne Juhler Hansen. Vi vil med kunst, forskning og

sociale aktiviteter sætte fokus på udsatte børns vilkår

i Danmark. Med kunsten som drivkraft vil vi medvirke

til at producere nye sociale løsninger.

 

Vi kan alle gøre noget, hvis vi møder et udsat barn.

Børn der har brug for hjælp er samfundets ansvar.

Vi er alle samfundet som familie, naboer, pædagoger,

lærere, byrådsmedlemmer o.a.

Du er kun 3 klik fra at hjælpe et barn, som du er

bekymret for og som har brug for hjælp.

Se hvordan på næste side.

Med venlig hilsen,

Lene og Sanne

 

Sanne og Lene arbejder med "barnets stemme" på Lenes værksted i Spinderihallerne.

Sidste nyt:Barnets stemme får Vejle Kommunes kulturpris.

Pressemeddelsen fra komiteen:

Komiteen bag Vejle Kommunes Kulturpris har blandt 24 nominerede forslag valgt projektet ”Barnets stemme” som vinder af Kulturprisen.

De to søskende Sanne og Lene Juhler vil d. 20. marts på Vejle Kunstmuseum modtage Vejle Kommunes kulturpris for deres flotte projekt og udstilling ”Barnets stemme – Mælkebøttebørn, kunst og livskraft”, der sætter fokus på udsatte børns vilkår.